Gå til hoved indhold

Raatstof Studio

Raatstof Studio er et nyetableret, mindre medietilbud, hvor du kan arbejde med blandt andet film, lyd, animation, teknologi, AI og kreative projekter.

Vi er et mindre medietilbud, hvor vi både løser arbejdsopgaver og har mere kreative og sociale aktiviteter.

Hos os er fællesskabet vigtigt. Det betyder, at vi som udgangspunkt arbejder sammen i mindre grupper om en fælles opgave. Vi arbejder ikke med deadlines, men løser opgaverne i et tempo, hvor alle kan være med.

Dagen er som udgangspunkt struktureret med arbejdsopgaver om formiddagen og mere sociale aktiviteter om eftermiddagen.

Vi tager udgangspunkt i, hvad du interesserer dig for, og sammen finder vi opgaver, der stille og roligt udvikler dine kompetencer. Vi hjælper dig med at holde motivationen og fokus, hvis du har svært ved det.

Da Raatstof Studio er et nyt tilbud, kan du være med til at sætte dit præg på kulturen og indholdet i tilbuddet. Dine idéer og ønsker er vigtige.

Vi er en del af et kreativt mediefællesskab med JAC’s tilbud ’Raatstof Medie’ og ’IKT-linjen’. Vi laver projekter sammen, inspirerer hinanden og bruger hinandens faciliteter som fx lydstudie.

Arbejdsopgaver

• Videoproduktion
• Design og layout
• Podcastproduktion
• Animation og stopmotion
• Tegning og maling
• Tekstilprint
• Artikelskrivning
• Interview
• Mindre serviceopgaver.

Lær nyt og få nye muligheder

Vi tror på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Du kan derfor også deltage i kurser og aktiviteter sammen med borgere fra JAC’s andre tilbud og møde nye mennesker.