Montageværkstedet er et produktionsværksted, hvor du kan være med til at løse opgaver for private virksomheder. Det kan være opgaver, hvor du pakker, folder, sætter mærkater på, tæller, samler osv.
Vi har fx i mange år samarbejdet med Sterling Polish, som vi pakker pudseklude for. En anden mangeårig samarbejdspartner er Bugbite Thing, som vi pakker giftsugere for. Vi pakker Posca tusser for Povl Klitgaard og Co, hængsler for Speed Tech og tæller filtdutter for Knud Danielsen.
Indimellem arbejder vi også med upcycling af varer, som vi sælger til JAC's årlige julemarked.
Vores hverdag er struktureret og sammen med dig planlægger vi dine arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine kompetencer. Du har både mulighed for at samarbejde med dine kollegaer om opgaverne og løse dem alene.
Arbejdsopgaver
- Monteringsopgaver
- Pakkeopgaver
- Kuvertering
- Mærkning af varer
- Samling af produkter
- Upcycling.
Lær nyt og få nye muligheder
Vi tror på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Som en del af dit arbejde på Montageværkstedet kan du derfor deltage i forskellige læringsforløb og kurser på JAC.
Læs mere om JAC's kurser her.
Arbejdsmiljø
På Montageværkstedet har vi en stærk arbejdsidentitet, der bygger på gensidig respekt, udvikling, samarbejde og socialt samvær.
Det sociale
At arbejde på Montageværkstedet betyder også, at du bliver del af en arbejdsplads, hvor vi har sociale arrangementer som fx grill i haven og ture ud af huset.
Vi er tre socialpædagoger på Montageværkstedet, som vejleder og støtter dig efter dit behov.