Gå til hoved indhold

Om vores beskyttede beskæftigelsestilbud

Vi har fem beskyttede værksteder efter servicelovens § 103, som er for dig, der har svært ved at klare et job på almindelige vilkår. Her kan du arbejde med støtte fra pædagogisk personale.

En arbejdsplads som alle andre

På JAC's beskyttede værksteder arbejder du som på enhver anden arbejdsplads med at løse forskellige arbejdsopgaver.

Formålet med beskyttet beskæftigelse er, at du får samme muligheder som alle andre mennesker for at bruge dine evner, have et arbejde og være en del af et fællesskab. På vores værksteder får du den nødvendige pædagogiske og faglige støtte og vejledning i arbejdet.

Kurser og læringsforløb

Uanset hvilket værksted du arbejder på, har du mulighed for at tage læringsforløb og kurser, så du kan udvikle dig og lære nyt.
Læs mere om JAC's læringsforløb og kurser her

Er du i tvivl om, hvor du vil arbejde?

Er du i tvivl om, hvor du gerne vil arbejde, eller hvor meget støtte du skal have til dit arbejde, kan vi tilbyde et jobmatchforløb. Her får du mulighed for at komme i forskellige snusepraktikker samtidig med, at vi vurderer dit endelige behov for støtte. Det kræver betalingstilsagn fra din sagsbehandler.
Læs mere på Nextjobs hjemmeside www.nextjob.dk her