Gå til hoved indhold

IKEA

Vi løser opgaver for IKEA i Gentofte, hvor du har mulighed for at arbejde en eller flere dage om ugen.

Vil du gerne prøve kræfter med arbejdsopgaver i en stor virksomhed, så har du muligheden i møbelvirksomheden IKEA i Gentofte, hvis du arbejder på JAC's Tekstilværksted, Snedkerværksted eller Vintappergårdens pakkeri. Her arbejder en gruppe medarbejdere fra de tre værksteder nemlig en eller flere dage om ugen. Et personale fra værkstederne følger med og støtter og vejleder jer i arbejdet.

Arbejdsopgaver i IKEA

I IKEA kan du prøve at arbejde med noget andet, end du er vant til. Du kan for eksempel lægge varer på plads, rydde op, tørre hylder af og samle pap og papir.

Du møder mange nye mennesker og bliver en del af IKEA’s personale. Du får din egen IKEA-t-shirt, et navneskilt og personalekort.

Arbejdet i IKEA giver dig mulighed for at arbejde i en virksomhed på arbejdsmarkedet med den støtte og vejledning, du har brug for.