Gå til hoved indhold

Job

Her kan du lære os lidt bedre at kende som arbejdsplads og se vores ledige stillinger.

JAC som arbejdsplads

Når du arbejder på JAC, er du med til at gøre en forskel for vores borgere med særlige behov. Du er med til at skabe rammer for læring og udvikling og give vores borgere en dagligdag med livskvalitet, mening og ikke mindst masser af fællesskab, sjov og ballade.

90 % ledelsesløs organisering

På JAC har vi en 90 % ledelsesløs organisering, som betyder, at du som medarbejder er med til at træffe både store og små beslutninger om både dit daglige arbejde og organisationen som helhed.
Læs mere om vores 90 % ledelsesløse organisering her

En særlig JAC-ånd

Vi mener selv, at vi har en helt særlig JAC-ånd. En JAC-ånd, hvor vi siger ja og gerne vil hinanden. På JAC bliver du del af et stærkt fællesskab med en uformel tone og højt til loftet. Vi elsker at samarbejde på tværs, udvikle os sammen og ikke mindst prøve nye ting af sammen. Vi elsker også at være sociale og hænge ud sammen til fx en fredagsbar, vores årlige virksomhedskonference eller i Fælledparken til DHL-stafetten.  

Danmarks Bedste Arbejdsplads

Den internationale analyse- og konsulentvirksomhed Great Place to Work kårer hvert år Danmarks bedste arbejdspladser med udgangspunkt i en undersøgelse af medarbejdertrivsel og arbejdskultur.

Vi deltog i årene 2016-2022 og blev kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads i år 2021 og 2022, Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads i både år 2018, 2019, 2021 og 2022 og Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads i år 2019, 2020 og 2021.

Ledige stillinger

  • Ann-Christina, centerleder på JAC

    ”Ved at slippe magten og kontrollen og i stedet vise tillid til medarbejderne, har vi fået meget håndgribelige resultater: Tilsynsrapporter på JAC er i top, sygefraværet er i bund, og økonomien er i balance. Det fælles fokus på at give borgerne et bedre liv kombineret med frisættelse af medarbejderne og et stærkt fællesskab er hele omdrejningspunktet for os. Og vi har valgt en organisationsform, som fuldstændig løfter den ambition.”

  • Ann-Marie, socialpædagog på Tekstilværkstedet

    ”Tilliden til, at vi udfører vores arbejde ordentligt uden at blive kigget over skuldrene giver en enorm frihed. Men det forpligtiger også at få tildelt det ansvar. Det motiverer og betyder, at vi kan arbejde med lige præcis den pædagogiske praksis, som er bedst for den enkelte borger og prøve nye ting af, uden at skulle spørge en leder om lov først.”

  • Lone, socialpædagog i Bevægelse og Samvær

    ”Jeg elsker at komme ind i et hus, hvor man bliver mødt med tillid og tiltro fra alle sider. For det giver jeg også videre til borgerne. Jeg elsker, at vi har metodefrihed, og at vi alle er med til at lave strategien og arbejder mod det samme mål."