Vores borgere er i alderen 16 år og opefter og har særlige behov, som typisk hænger sammen med en psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Det kan være:
- Psykiske funktionsnedsættelser som intellektuelle og kognitive forstyrrelser, herunder hjerneskade, udviklingsforstyrrelser som opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) og autismespektrum, udviklingshandicap og indlæringsvanskeligheder
- Sindslidelser som angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse og stressbelastning
- Fysiske funktionsnedsættelser som hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse
- Sociale problemer som udadreagerende adfærd, omsorgssvigt, social isolation og selvskadende adfærd.
Borgerne modtager typisk førtidspension, uddannelsesstøtte, kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, sygedagpenge eller revalidering.
Samarbejdspartnere
Vi samarbejder med social- og handicapforvaltninger, jobcentre og UU- og STU-vejledere, hovedsageligt fra Region Hovedstaden.