Raatstof Medie søger en passioneret socialpædagog til en 37 timers stilling med ansættelse pr. 1. marts 2020. Raatstof Medie er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), der netop er blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads for andet år i træk. På JAC har vi højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. På JAC er det medarbejderne, der bl.a. udtænker organisationens strategi, styrer økonomien og rekrutterer nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling.
Om stillingen
Raatstof Medie er et beskyttet beskæftigelsestilbud på JAC, hvor borgere med kognitive funktionsnedsættelser kan arbejde og udvikle sig inden for en bred vifte af opgaver inden for film, lyd, foto og layout. Raatstof Medie fungerer som en mindre medievirksomhed og løser opgaver både for eksterne kunder og internt for JAC. Tilbuddet har sit eget professionelle web- og fotostudie, der er specialindrettet og handicapvenligt, så alle borgere kan deltage.
Din rolle vil være at stå for gruppen af borgere, der arbejder med produktion af video. Du skal igangsætte og oplære borgerne i at optage videoer og efterfølgende redigere disse, strukturere deres opgaver og give dem pædagogisk støtte og vejledning undervejs i arbejdet. Raatstof Medie varetager også større opgaver for eksterne kunder, som både kan være film og grafisk arbejde, hvor du skal samarbejde med de to andre personaler i Raatstof Medie om at løse dem.
På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt strukturerede læringsforløb i videoproduktion, foto og grafisk arbejde som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet. Du skal være med til at planlægge læringsforløbene og afholde dem.
Derudover skal du være med til at udarbejde pædagogisk dokumentation på borgerne og generelt indgå i det daglige produktionsarbejde i Raatstof Medie.
Hvem er du?
• Du har en pædagogisk uddannelse eller stor erfaring inden for området
• Du har erfaring med videoproduktion
• Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
• Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og kolleger
• Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.
Hvad kan vi tilbyde?
• Ansættelse på Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads
• Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
• En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der sætter nye standarder for arbejdet med målgruppen.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi holder samtaler d. 21. januar 2020 og anden samtaler d. 23. januar 2020.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30 -16.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2019.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Troels Malthe Pedersen på tlf.: 51 64 83 61. Du kan læse mere om Raatstof Medie her.
Sådan søger du
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 16. januar 2020 kl. 12.00. Du søger via linket her