I Center for Specialterapi søger vi en fysioterapeut til en fem måneders tidsbegrænset stilling på 30 timer om ugen med ansættelse fra d. 1. februar 2020 eller snarest derefter.
I Center for Specialterapi yder vi fysioterapi til voksne med særlige behov. Målgruppen spænder vidt, og derfor omfatter arbejdsopgaverne en bred vifte af de fysioterapeutiske redskaber. Behandlingen foregår i vores lokaler på Sandtoften 3, 2820 Gentofte samt på bo- og dagtilbud forskellige steder i Storkøbenhavn. Vi tilstræber, at vi mødes dagligt med kollegaer.
Du bliver en del af et team på syv fysioterapeuter, tre ergoterapeuter og en administrativ medarbejder. Vi arbejder ud fra målsætningen: Sammen skaber vi hverdagssejre. Vi arbejder helhedsorienteret og på tværs af faggrupper for at sikre, at borgerne opnår størst mulig trivsel.
Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads
Vi er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, hvor vi fungerer som et selvstændigt team med en funktionsleder. JAC blev kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads i både 2018 og 2019. Vi er en arbejdsplads med en høj faglighed, en flad ledelsesstruktur, et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en fælles stolthed over vores arbejde.
Vores forventninger til dig:
• Du brænder for at arbejde med vores målgruppe
• Du har en faglig nysgerrighed, der gør, at du kan omsætte din teori til funktionel praksis
• Du har erfaring med at arbejde i pædagogiske miljøer, men det er ikke et krav
• Du er åben og kan sætte dig selv i spil fagligt og personligt på mange forskellige måder i arbejdet med borgerne.
Hvad kan vi tilbyde?
• En arbejdsplads, der er kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads to år i træk
• En arbejdsplads i konstant udvikling og med et højt fagligt ambitionsniveau
• En arbejdsplads, hvor du som medarbejder involveres i beslutninger på alle niveauer.
Sammen skaber vi hverdagssejre
I Center for Specialterapi reflekterer vi sammen over vores pædagogiske tilgang til borgerne. Vi skaber relationer og motivation for behandling hos borgerne ved hjælp af tålmodighed, tillid og tilpasning. Vi arbejder efter følgende tre værdier: Alle mennesker har potentiale for udvikling - Individet i centrum, ikke dets handicap - Mennesker med handicap har krav på specialiseret faglighed.
Kan du se dig selv i denne beskrivelse, så send os din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi holder ansættelsessamtaler d. 15. januar og anden samtale d. 17. januar 2020.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Rikke Vigstrup Dalgaard på tlf.: 21 58 34 60 eller rvd@gentofte.dk. Du kan læse mere om Center for Specialterapi på deres hjemmeside www.centerforspecialterapi.dk
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 8. januar 2020 kl. 12.00. Du ansøger via linket her