Vi søger en pædagog til vores beskyttede beskæftigelsestilbud Vintappergården pr. 1. januar 2019, 30-32 timer om ugen.
På Vintappergården kombinerer vi beskæftigelse med sundhedsfremmende aktiviteter for de 25 borgere med udviklingshæmning, der er i tilbuddet. Borgerne arbejder dagligt med forskellige montageopgaver for virksomheder. Derudover er en gruppe af borgerne sammen med et personale i IKEA en gang om ugen, hvor de løser praktiske arbejdsopgaver.
Vi arbejder systematisk med bevægelse og motion og har daglige fysiske aktiviteter, der er med til at fremme borgernes sundhed.
Bliv en del af én af Danmarks Bedste Arbejdspladser
Vintappergården er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, der de sidste to år er blevet kåret til én af Danmarks Bedste Arbejdspladser. På JAC har vi et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Om stillingen
Sammen med Vintappergårdens fire andre pædagoger vil din rolle være at stå for at koordinere de daglige montageopgaver, yde pædagogisk støtte og skabe nogle udviklende rammer for borgerne. Samtidig skal du være med til at planlægge og gennemføre de daglige sundhedsrettede aktiviteter i tilbuddet. På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt kurser og læringsforløb som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet. Du skal have lyst til at tage del i kurser og læringsforløb som underviser. Som en del af stillingen skal du også være med til at udarbejde pædagogisk dokumentation på borgerne.
Hvem er du?
• Du har en pædagogisk uddannelse
• Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
• Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og teamet
• Du kan formulere dig skriftligt.
Hvad kan vi tilbyde?
• Ansættelse på én af Danmarks Bedste Arbejdspladser
• Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
• En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stort fokus på læring
• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.
Vintappergården er beliggende på Lyngbyvej 485 i Gentofte.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer, og arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30-16.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2019. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 21. november og anden runde d. 27. november.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Vintappergården her eller kontakte tilbuddet på tlfl.: 20 35 26 64.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist fredag d. 16. november kl. 12.00. Du ansøger via linket her