Pædagog søges til Raatstofs IKT-linje

Har du lyst til at arbejde med mennesker med handicap, der benytter alternativ og supplerende kommunikation? Og har du lyst til at være en del af en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Raatstof Medie søger en socialpædagog til en 37 timers stilling i vores nye IKT-linje, som beskæftiger tre borgere, der benytter alternativ og supplerende kommunikation. Raatstof Medie er et beskyttet dagtilbud, hvor borgere med udviklingshæmning kan arbejde og udvikle sig inden for en bred vifte af opgaver inden for film, foto og layout. Raatstof Medie fungerer som en mindre medievirksomhed og løser opgaver både for eksterne kunder og internt for JAC.

Om stillingen

Din rolle vil være, sammen med et andet personale, at stå for IKT-linjen i Raatstof Medie. IKT-linjen er særligt udviklet til borgere, der bruger alternativ og supplerende kommunikation som fx Rolltalk og Ipad, for at sætte deres kompetencer i spil. Borgerne bruger deres særlige kommunikationsformer til at løse arbejdsopgaver som bl.a. at producere film, skrive artikler, holde oplæg, teste velfærdsteknologi og layoute. Din opgave bliver bl.a. at udvælge og differentiere arbejdsopgaverne i Raatstof Medie, så borgerne kan indgå i opgaveløsningen på lige fod med deres kollegaer. Det er ikke et krav, at du har kendskab til kommunikationsteknologi til mennesker med handicap, men du skal have interesse i at lære det. 

Derudover skal du være med til at udarbejde pædagogisk dokumentation på borgerne og generelt indgå i det daglige produktionsarbejde i Raatstof Medie.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt kurser og læringsforløb som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet.

Bliv en del af en af Danmarks Bedste Arbejdspladser

Raatstof Medie er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, der de sidste to år er kåret til én af Danmarks Bedste Arbejdspladser. På JAC har vi et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

Om dig 

Du har en pædagogisk uddannelse eller stor erfaring inden for området
Du har gerne erfaring med borgere, det benytter alternativ og supplerende kommunikation
Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og teamet
Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.
Du har mod på at arbejde med personlig pleje, da nogle af borgerne har brug for hjælp.

Hvad kan vi tilbyde?

Ansættelse på en af Danmarks Bedste Arbejdspladser
Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30 - 16 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat den 1. december 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Raatstof Medies IKT-linje her

Søg stillingen

Der er ansøgningsfrist fredag d. 5. oktober kl. 12.00.
Søg stillingen via linket her