Keramiker med hjertet på rette sted søges 

Er du kreativ, elsker at arbejde med keramik og brænder for at hjælpe mennesker videre i livet? Og vil du være en del af en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?


Vores mangeårige kollega går på pension, og vi søger derfor en keramiker til vores aktivitets- og samværstilbud ’Kreativitet og samvær’. I Kreativitet og samvær arbejder otte personaler og 30 borgere med udviklingshæmning, som du kan være med til at give et meningsfuldt og udviklende aktivitetstilbud.
Stillingen er på 37 timer med start d. 1. november 2018 eller snarest derefter.

Om stillingen

Kreativitet og samvær er et produktionsværksted og samværstilbud i ét. Vi har en bred vifte af kreative aktiviteter centreret omkring keramikproduktion, håndmalede postkort og forskellige håndlavede produkter. Sammen med en anden keramiker kommer du til at stå for keramikproduktionen sammen med borgerne. Derfor er det vigtigt, at du kan lære fra dig og samtidig har lyst til at udvikle vores produkter og design.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Alle vores borgere får tilrettelagt et individuelt læringsforløb med udgangspunkt i deres kompetencer, ønsker og behov. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene og indgå i det pædagogiske arbejde, den kreative produktion og den daglige drift i tilbuddet.

Vi dokumenterer ved hjælp af vores egne dokumentationsredskaber, og alle borgere har individuelle mål, som understøttes af de daglige aktiviteter.

Bliv en del af en af Danmarks Bedste Arbejdspladser

Kreativitet og samvær er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, der de sidste to år er blevet kåret til én af Danmarks Bedste Arbejdspladser. På JAC har vi et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Om dig

Du er uddannet keramiker
Det er en fordel, hvis du har erfaring med det pædagogiske område og kender til målgruppen, men det er ikke et krav
Du er innovativ og kreativ 
Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
Du har mod på at arbejde med personlig pleje, da nogle af borgerne har brug for hjælp
Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

Ansættelse på en af Danmarks Bedste Arbejdspladser! 
Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Som en del af Gentofte Kommunes personalepolitik indhentes der straffeattest ved ansættelsen. 

Stillingen ønskes besat den 1. november 2018 eller snarest derefter. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 41.

Vil du vide mere?

 Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst 
Maybritt Perlt Jeppesen
Funktionsleder
mpj@gentofte.dk
Mobil: 51418855 
Læs mere om Kreativitet og samvær her

Søg stillingen

Der er ansøgningsfrist fredag d. 28. september kl. 12.00. Du søger stillingen via linket her