Nextjob søger en jobcoach med pædagogisk baggrund og erfaring inden for kokke- eller caféfaget til vores Café Nema per 1. november eller snarest muligt derefter. Café Nema består af to caféer og fungerer som uddannelsessted og arbejdsplads for mennesker med særlige behov. Den ene café, hvor du hovedsageligt skal være, rummer hovedkøkkenet og er beliggende på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune, mens den anden café er beliggende på Gentofte Hovedbibliotek.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at indgå i produktionen af mad og coache medarbejderne i deres arbejde. Det betyder, at du skal have lyst til selv at lave mad samtidig med, at du oplærer borgerne, strukturerer deres arbejdsopgaver og støtter og vejleder dem undervejs i køkken- og caféarbejdet. Som en væsentlig del af arbejdet skal du være med til at udarbejde handleplaner for borgerne og diverse dokumentationsarbejde.
Du kommer til at arbejde i team med en anden jobcoach samt 10-15 borgere med særlige behov. Det er bl.a. mennesker med udviklingshæmning, indlæringsvanskeligheder og sindslidelser. Det er vigtigt, at du både har interesse for madlavning og for at arbejde med mennesker med særlige behov. Du skal have en god portion tålmodighed, godt humør og være god til at skabe struktur. Caféerne skal både være et rart sted at komme og et godt sted at arbejde!
Vi forventer, at du:
• Har en pædagogisk baggrund
• Har interesse for – og erfaring med – madlavning
• Er rummelig og kan arbejde med mennesker, der kræver særlig støtte
• Er fleksibel og omstillingsparat
• Er struktureret og kan skabe struktur for borgerne i deres arbejde
• Er engageret, har overskud og godt humør.
Vi tilbyder til gengæld:
• En aktiv, spændende og attraktiv arbejdsplads, der to år i træk er blevet kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser
• Ansættelse i et lille team med stor indflydelse på dit daglige arbejde
• Supervision
• En sjov og afvekslende arbejdsdag i selskab med mange forskellige mennesker
• Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem kl. 7.00-16.00. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat per 1. november 2018.
Løn
Løn og ansættelsesforhold er efter SL’s lokalaftale for jobcoaches.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 20. september kl. 12.00. Vi afholder første runde af ansættelsessamtaler d. 24. september og anden runde d. 25. september.
Søg stillingen via linket her
Vil du vide mere?
Café Nema er en del af Nextjob, som hører under Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jobcoach Ditte Maria Findsen Jensen på tlf.: 21 67 96 56.
Du kan læse mere om Cafe Nema og Nextjob på www.nextjob.dk.