Pædagog søges til Nærvær og samvær

Brænder du for at arbejde med udvikling af mennesker med særlige behov? Er du til relationsarbejde? Og vil du være en del af én af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Vores kollega har fået nye udfordringer i vores organisation, og vi søger derfor en pædagog til en 37 timers stilling i vores aktivitets- og samværstilbud ’Nærvær og samvær’ per 1.maj 2018 eller før.

I Nærvær og samvær har vi ti borgere med særlige behov, bl.a. udviklingsforstyrrelser som autisme og atypisk autisme. Borgerne befinder sig på et tidligt udviklingstrin, er sensible og impulsstyrede. De har brug for genkendelighed, en fast daglig rytme og et stort behov for omsorg og tæt personalekontakt. Vi arbejder med borgerne i mindre grupper for at kunne tilgodese deres individuelle behov, ønsker og interesser.

I det pædagogiske arbejde bruger vi ’situeret læring’ til dagligt at arbejde med læring inden for fire overordnede fokusområder: sociale kompetencer, kommunikation, fysik og sundhed samt selv-og medbestemmelse.  

Vi har vores egen bus og tager på tur hver dag for at stimulere borgerne fysisk og sansemæssigt. Vi hjælper borgerne med at danne kropslige og mentale erfaringer gennem forskellige sansepåvirkninger, både hjemme og når vi er på ture.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Vi tilrettelægger individuelle læringsforløb for vores borgere med udgangspunkt i deres kompetencer, ønsker og behov. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene – og kan være med til at sætte dit præg på processen.

Vi forventer, at:
-  Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen
-  Du har erfaring med situeret læring, totalkommunikation og sanseintegration
-  Du er fysisk og psykisk robust
-  Du har kørekort, da vi benytter os af vores minibus dagligt
-  Du er god til skriftlig dokumentation og har gode it-kompetencer
-  Du har masser af humor
-  Du har lyst til at være udenfor hver dag.

Hvad kan vi tilbyde?
- En arbejdsplads, der er kåret til én af Danmarks Bedste
- Ansættelse i et lille team med fire personaler
- 100 andre søde, engagerede og sjove kolleger
- Stor indflydelse på dit daglige arbejde og masser af ansvar
- Rig mulighed for faglig udvikling
- En arbejdsplads, der har en ambition om at sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Nærvær og samvær ligger på Bank-Mikkelsens Vej 15 i Gentofte.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00-16.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 9 og uge 10.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist fredag d. 23/2 kl. 12.00. Du søger via ansøgningsformularen her: http://gentofte.hr-skyen.dk/show-job/25950

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Maybritt Perlt Jeppesen, mpj@gentofte.dk, telefon: 51418855. Læs mere om Nærvær og samvær her