Ergoterapeut søges

Brænder du for at arbejde med mennesker med særlige behov? Vil du være med til at skabe hverdagssejre for borgerne? Og vil du arbejde på én af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Vi søger en ergoterapeut til et barselsvikariat på 35 timer pr. 1. april 2018. I Center for Specialterapi yder vi ergoterapi og fysioterapi til voksne med særlige behov. Målgruppens funktionsniveau spænder vidt, og du skal derfor have en bred vifte af de ergoterapeutiske redskaber frem til jobbet.

Du bliver en del af et team på tre ergoterapeuter, syv fysioterapeuter og en administrativ medarbejder. Vi fungerer som et selvstændigt team på JAC.

Vi mødes dagligt på Sandtoften 3, 2820 Gentofte og servicerer bo- og dagtilbud i Gladsaxe og Gentofte. Derudover udfører vi vurderinger, undersøgelser, konsulentarbejde og behandling på forskellige tilbud i Storkøbenhavn.

Vi arbejder med individuelt tilrettelagte behandlingsforløb med det mål at udvikle borgernes kompetencer og trivsel – og kompensere for borgernes handicap. Vi arbejder helhedsorienteret og på tværs af faggrupper for at sikre, at borgerne opnår størst mulig trivsel. Sammen skaber vi hverdagssejre.

Vi forventer, at:

  • Du har lyst til at arbejde med målgruppen
  • Du tør bøje din teoretiske og faglige viden, så den matcher og skaber værdi for vores målgruppe
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du har erfaring med at arbejde med ADL, gerne ud fra ADL Taxonomi og AMPS
  • Du har kendskab til OPT og andre mundmotoriske undersøgelsesredskaber, men det er ikke et krav
  • Du har kendskab til sanseintegrationsteori, men det er ikke et krav.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En arbejdsplads, der er kåret til én af Danmarks Bedste
  • En bred vifte af ergoterapeutiske opgaver
  • En arbejdsplads i konstant udvikling og et højt fagligt ambitionsniveau
  • 100 søde og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads, hvor du som medarbejder involveres i beslutninger og er med til at præge dit arbejdsliv.

Sådan søger du
Send din ansøgning og dit cv dette link:http://gentofte.hr-skyen.dk/show-job/25960

Ansøgningsfristen er d. 22. februar 2018 kl. 12.00.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer og er et vikariat på minimum otte måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen.

Stillingen ønskes besat den 1. april 2018. Vi holder ansættelsessamtaler d. 26. februar.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Lars Urup på tlf.: 21 35 07 38, lfur@gentofte.dk for mere information. Du kan læse mere om Center for Specialterapi på www.centerforspecialterapi.dk.