Igen i år kan du opleve JAC på festivalpladsen, når Kultur der Dur løber af stablen. Du kan shoppe fine brugsting fra vores værksteder og gøre gode loppefund hos iGenbrug. Som sidste år finder festivalen sted på Plænen på Kellersvej pga. ombygningen af Bank-Mikkelsens Vej-området.
Masser af musik og underholdning
”Åbn jeres hjerter, glem det grå og triste – lad hverdagen fare” – Det var sloganet på Sweethearts første album, og når de åbner scenen i år til Kultur der Dur-festival, kommer det uden tvivl til at stå stærkere end nogensinde. Koncerten byder på et bredt repertoire fra bandets mere end 27-årige lange karriere. Senere gæster DJ Muneer fra Lav Noget Larm og forskellige brugerbands fra bosteder festivalens scene. Jørgen de Myliuas lægger selvfølgelig også vejen forbi og styrer publikum igennem sin populære popquiz, der med garanti byder på masser af klassiske grandprix-numre. Det danske popband Zididada, der bl.a. har haft hits som ’Zididada Day’ og ’Walking on the Water’ og er aktuel med nummeret ’Lå, Lå, Lå’, lukker og slukker festivalen.
Kom og dans
Som noget nyt i år afholder JAC's dansefitness-hold en stor event, hvor hele festivalpladsen kan danse med. Så kom og få rørt kroppen og alle muskler til god musik.
Overrækkelse af Kulturpris og præmier
Gentoftes borgmester, Hans Toft, åbner festivalen, mens Gladsaxes borgmester overrækker årets Kultur der Dur-pris, der gives til en eller flere personer, som har ydet en særlig indsats eller opnået flotte resultater med at skabe fælles kultur og ligestilling for mennesker med udviklingshæmning. Gladsaxes borgmester overrækker også præmier til vinderne af en plakatkonkurrence, hvor borgere på forskellige sociale tilbud har konkurreret om at lave illustrationer til plakaten og programmet for Kultur der Dur.
Et ligeværdigt liv for mennesker med udviklingshæmning
Nøgleordene for festivalen er: Et ligeværdigt liv for mennesker med udviklingshæmning. Retten til et liv med glæder, sorger, store og små oplevelser - et liv som alle andre.
Billetter
Billetter kan købes i forsalg fra d. 3. juli til d. 18. august, bl.a. hos JAC på Sandtoften 3, 2820 Gentofte til følgende priser: Voksne: 220 kr., børn 5-15 år: 100 kr., børn til og med 4 år kommer ind gratis.
Billetter kan købes ved indgangen til følgende priser:
Voksne: 270 kroner, børn og unge 5-15 år: 125 kroner, børn til og med 4 år: Gratis.
Læs mere om billetsalg i programmet nedenfor.
Download program i pdf-format her
For yderligere oplysninger:
Kontakt kommunikationsmedarbejder Rikke Strøyer Christophersen fra Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, rsc@gentofte.dk, tlf.: 20 35 19 82.