JAC inviterer til dimissionsfest

Vi ruller den røde løber ud og byder på bobler, når vi for tredje gang holder dimissionsfest torsdag d. 18. maj. Her skal vi fejre, at næsten 100 borgere på JAC har bestået kurser inden for bl.a. IT, videoproduktion og tegn til tale og dermed har fået nye kompetencer.

Billede fra dimissionsfest på JAC 2016

Kom og vær med til at fejre alle vores seje kursister, der har knoklet og lært en masse nyt ved at gå på kursus på JAC som en del af deres dagtilbud.

Festen starter kl. 10.30 på Sandtoften 3, hvor både JAC’s centerleder og borgmester Hans Toft holder tale for dimittenderne. Hans Toft overrækker også kursusbeviser til kursisterne.

Vi glæder os rigtig meget og håber at se så mange af jer som muligt! Alle er velkomne kl. 10.30-11.30.

Dagens sluttes af med frokost, dj og dans for borgerne på JAC.

Se invitation i linket til højre.

Læs mere om vores kurser og læringsforløb


 

Invitation til dimissionsfest