STU Nextjob søger en person, gerne studerende, til at stå for vores klubtilbud til 16-25-årige unge med særlige behov, 16 timer om måneden med ansættelse hurtigst muligt. Du deler stillingen med en anden medarbejder, som du kan sparre med om aktiviteter i klubben mv.
STU Nextjob er en treårig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Gentofte Kommune for unge med generelle indlæringsvanskeligheder eller andre særlige behov. STU Nextjob er en del af JAC. Vi har ca. 15 elever fordelt på to linjer, der dagligt går i skole fra kl. 9-14. Uddannelsen indeholder både faglig undervisning, psykosocial undervisning, arbejdsmarkedsrettet undervisning og praktikker på arbejdsmarkedet.
Efter skoletid har eleverne mulighed for at fortsætte i klubben, der ligger i de samme lokaler som skolen på Bregnegårdsvej. Klubben har åbent tre eftermiddage om ugen fra kl. 14-17.
Om stillingen
• Du skal stå for at arrangere aktiviteter for eleverne, som fx at tage på tur med dem, spille spil, bage kage, lave mad mv. Der deltager pt. 4-10 elever i klubaktiviteterne.
• Stillingen deles med en anden medarbejder.
• Der er en halv times forberedelse per klubdag.
• Der kan opstå behov for vikar til undervisningen et par gange per semester.
• Der kan være behov for, at du indimellem vikarierer i Nextjobs øvrige tilbud.
Om dig
• Du har interesse for pædagogisk arbejde med unge, der har kognitive udfordringer og læser gerne pædagogik, psykologi, til lærer eller pædagog, men det er ikke et krav
• Du er fleksibel i forhold til eventuelle ekstra arbejdsdage, hvis behovet opstår
• Du er igangsætter, kan tage ansvar og synes det er sjovt at arbejde med unge mennesker
• Du kan blive i stillingen i ét eller to år
• Du skal have kørekort.
Kontakt os hurtigst muligt, hvis du har interesse i stillingen:
Lotte Dahl Dybbro
Administrativ medarbejder
Tlf.: 51 41 93 53
lody@gentofte.dk
Du kan læse mere om STU Nextjob på Nextjobs hjemmeside her