Snedker med hjertet på rette sted søges

Har du hænderne skruet rigtigt på, er innovativ og brænder for at hjælpe mennesker videre i livet? Og vil du være en del af én af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Vi søger en håndværker, der er uddannet inden for håndværkerfag i træ til vores beskyttede snedkerværksted til en fuldtidsstilling pr. 1. maj. Her arbejder 15-20 borgere med udviklingshæmning, som du kan være med til at give et meningsfuldt og udviklende beskæftigelsestilbud. Derfor er det også en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med pædagogisk arbejde.

 JAC blevet kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser i 2016. Vi har et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Om stillingen

JAC’s snedkerværksted har både sin egen designlinje og løser opgaver for eksterne kunder og internt i huset. Din primære arbejdsopgave bliver, sammen med en snedker, at sikre og udvikle den daglige produktion, strukturere borgernes opgaver og støtte og vejlede dem undervejs i snedkerarbejdet. Samtidig skal du også være med til at løse en del af snedkeropgaverne og generelt kvalitetssikre produktionen.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt kurser og læringsforløb som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet. Snedkeriet står for at afholde kurser i snedkerarbejde, som du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre.

Derudover skal du være med til at videreudvikle snedkeriets designlinje og skrive pædagogiske planer for borgerne.

Om dig

• Du skal have en uddannelse inden for håndværkerfag i træ
• Du skal have interesse for eller uddannelse inden for det pædagogiske/socialfaglige område
• Du har en særlig fordel, hvis du både er uddannet inden for håndværkerfag i træ OG det pædagogiske område
• Det vil være en fordel, hvis du kender til målgruppen, men det er ikke et krav
• Du skal kunne lære fra dig og møde borgerne med anerkendelse og godt humør
• Du skal kunne formulere dig skriftligt
• Du skal både være igangsætter og kunne følge projekter til dørs.

Hvad kan vi tilbyde?

• En aktiv og spændende arbejdsplads, der er kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser
• Et udviklende og kreativt job med et stort potentiale.
• Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
• En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter SL’s overenskomst for værkstedsassistenter med mulighed for at forhandle tillæg. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. maj 2017.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Troels Malthe Pedersen på tlf.: 51 64 83 61. Du kan læse mere om Snedkerværkstedet her.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 21. marts 2017, kl. 12.00. Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen her.

Vi afholder samtaler i begyndelsen af uge 13.