Nyt tilbud til mennesker med spiseforstyrrelse

Som noget helt nyt tilbyder JAC's afdeling, Nextjob, nu rehabiliteringsforløb for mennesker med spiseforstyrrelse, der gerne vil (tilbage) i job eller uddannelse.

Billede af borger og jobkonsulent

Det kan være svært at vende tilbage til et normalt liv med job eller uddannelse efter en spiseforstyrrelse. Derfor tilbyder Nextjob nu rehabiliteringsforløb til mennesker, der har været (eller fortsat er) i behandling for en spiseforstyrrelse. Forløbet er individuelt tilrettelagt og skræddersyes til den enkelte borgers ønsker, mål og situation.

Nextjob arbejder helhedsorienteret, og borgeren får tilknyttet en fast jobkonsulent, der også tilbyder støtte til blandt andet at skabe struktur i hverdagen, praktiske opgaver og til at opsøge og deltage i samtaler med fx psykiater, psykolog.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Nextjob på tlf.: 45 28 05 26, nextjob@gentofte.dk eller læs mere på Nextjobs hjemmeside her