STU Nextjob søger klubmedarbejder

Er du på jagt efter et spændende studiejob, hvor du både kan bruge dine pædagogiske kompetencer og få erfaring med det pædagogiske arbejde? Så har vi jobbet!

STU Nextjob søger en studerende til at stå for vores klubtilbud til 16-25-årige unge med særlige behov, fem timer om ugen med ansættelse per 8. august eller hurtigst muligt derefter. Du deler stillingen med en anden medarbejder, som du kan sparre med om aktiviteter i klubben mv.

STU Nextjob er en treårig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Gentofte Kommune for unge med generelle indlæringsvanskeligheder eller andre særlige behov. Vi har ca. 15 elever fordelt på to linjer, der dagligt går i skole fra kl. 9-14. Uddannelsen indeholder både faglig undervisning, psykosocial undervisning, arbejdsmarkedsrettet undervisning og praktikker på arbejdsmarkedet.

Efter skoletid har eleverne mulighed for at fortsætte i klubben, der ligger i de samme lokaler som skolen på Bregnegårdsvej. Klubben har åbent mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 14-17.

Om stillingen

• Du skal stå for at arrangere aktiviteter for eleverne, som fx at tage på tur med dem, spille spil, bage kage, lave mad mv. Der deltager pt. 4-10 elever i klubaktiviteterne.
• Stillingen deles med en anden studerende/vikar og er samlet på 10 timer om ugen.
• Der er en halv times forberedelse per klubdag.
• Der kan opstå behov for vikar til undervisningen et par gange per semester.

Om dig

• Du har interesse for pædagogisk arbejde med unge, der har kognitive udfordringer og læser gerne pædagogik, psykologi, til lærer eller pædagog, men det er ikke et krav.
• Du er fleksibel i forhold til eventuelle ekstra arbejdsdage, hvis behovet opstår.
• Du er igangsætter, kan tage ansvar og synes det er sjovt at arbejde med unge mennesker.
• Du kan blive i stillingen i ét eller to år.
• Du skal have kørekort.

Er du interesseret i stillingen?

Så kontakt administrativ medarbejder, Lotte Dahl Dybbro, på tlf.: 51 41 93 53 eller lody@gentofte.dk hurtigst muligt.

Læs mere om STU Nextjob på www.nextjob.dk