Støtteperson søges

Vi søger en person, der kan varetage den fulde støtte til en ung kvinde med særlige behov,
når hun er i vores dagtilbud; Raatstof Medie.

Vi søger en pædagog eller en person med pædagogisk erfaring til en 35 timers stilling med ansættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. oktober. Du skal stå for den fulde støtte til en ung kvinde med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Hun har kommunikationsvanskeligheder og benytter iPad til at kommunikere med. Derudover er hun gangbesværet og skal støttes, når hun skal rundt på JAC.

Raatstof Medie er et beskyttet dagtilbud på JAC, hvor borgere med udviklingshæmning kan arbejde og udvikle sig inden for en bred vifte af opgaver inden for film, foto og layout. Raatstof Medie fungerer som en lille medievirksomhed og løser opgaver både for eksterne kunder og internt for JAC.

Dine arbejdsopgaver:

• Du skal stå for den fulde støtte til den unge kvinde, herunder
• støtte hende, så hun kan indgå i de pædagogiske aktiviteter
• hjælpe med personlig pleje
• hjælpe med spisning
• støtte hende, når hun skal rundt i huset
• Dokumentationsarbejde i forbindelse med udarbejdelse af handleplan mv. på borgeren
• Indgå i det daglige produktionsarbejde på Raatstof Medie.

Hvem er du?

• Du har en pædagogisk uddannelse eller erfaring inden for området
• Du interesserer dig for medier, foto, layout og video
• Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
• Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og teamet
• Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

• Ansættelse i et lille team, hvor du vil få stor indflydelse på dit daglige arbejde
• En aktiv, spændende og livlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer, og arbejdstiden ligger mellem kl. 8-16 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2016.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Troels Malthe Pedersen på tlf.: 51 64 83 61 fra d. 8.-12. august. Du kan læse mere om Raatstof Medie her.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit cv til jobjac@gentofte.dk og skriv ’Ansøgning Raatstof’ i emnefeltet. Ansøgningsfristen er fredag den 12. august 2016, kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.