Nye kursuskataloger for JAC

Vil du lære nyt og udvikle sig, så tjek vores helt nye kataloger med læringsforløb, kurser og tilbud for sæson 2016/2017 på JAC.

Billede af JAC's kursuskataloger for 2016/2017

I år har vi delt kursuskataloget i to, så det er nemmere at finde læringsforløb og kurser, der passer til dig. Det gule katalog ’Hvad vil du lære? Hvad kan du blive?’ er til dig i beskæftigelsestilbud, mens det grønne katalog ’Ny læring – nye muligheder’ er til dig i aktivitets- og samværstilbud.

Den nye kursussæson begynder til september, og vi er meget stolte over at kunne præsentere hele tre nye og spændende kurser i år; et arbejdsrettet læringsforløb i videoproduktion, hvor du lærer at filme og redigere video. Et litteraturkursus, hvor du får lov at komme med ind i historiernes verden og udforske, hvad der gør en fortælling god. Og et kursus i dansemotion, hvor du både får rørt kroppen til god musik og stimuleret dine sanser. Derudover har vi selvfølgelig en masse andre spændende kurser i bl.a. fotoarbejde, snedkerarbejde, IT, sundhed og motion.

Den nye kursussæson begynder til september. Så hvis du har lyst til at lære nyt, udvikle dig og få nye muligheder – så skynd dig at tjekke vores nye kataloger. Du kan downloade dem på vores hjemmeside her, hvor du også kan læse meget mere om vores læringsforløb og kurser:

Du kan også få dem tilsendt ved at ringe til os på tlf.: 45 28 05 28.