Center for Specialterapi yder fysioterapi til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen spænder vidt, og derfor omfatter arbejdsopgaverne en bred vifte af de fysioterapeutiske redskaber. Behandlingen foregår i vores fysioterapi på Kellersvej 16 i Søborg og på bo- og dagtilbud forskellige steder i Storkøbenhavn. Vi tilstræber at mødes i fysioterapien dagligt og undgå at arbejde alene.
Du bliver en del af et team på syv fysioterapeuter, tre ergoterapeuter og en administrativ medarbejder. Vi fungerer som et selvstændigt team med en funktionsleder under Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune.
Vi arbejder efter følgende tre værdier: Alle mennesker har potentiale for udvikling – Individet i centrum, ikke dets handicap – Mennesker med handicap har krav på specialiseret faglighed.
Hvad kan vi tilbyde?
• Rig mulighed for indflydelse på dine arbejdsopgaver
• Fleksibel arbejdsplanlægning
• Gode muligheder for kompetenceudvikling
• Et højt fagligt niveau
• Et godt socialt fællesskab
• Søde og hjælpsomme kolleger.
Vi bruger humor og empati som fundament for en god kommunikation med borgerne. Vores fysioterapeutiske overblik giver mod til at gennemføre kreative faglige løsninger, skræddersyet til det enkelte menneske. Kan du se dig selv i denne beskrivelse, så send os din ansøgning.
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit cv til centerforspecialterapi@gentofte.dk. Ansøgningsfristen er onsdag den 1. juni 2016 kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler d. 6. juni og anden samtale d. 8. juni 2016. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest d. 1. august.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende aftaler. Det er en del af Gentofte Kommunes personalepolitik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelsen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information på tlf. 39 98 79 12 ml. kl. 11.30-12.00. Du kan også læse mere os på vores hjemmeside www.centerforspecialterapi.dk.