Stillingen er på 37 timer og tidsbegrænset til ni måneder med mulighed for forlængelse og ansættelse fra den 1. juni.
Om stillingen
På Tekstilværkstedet arbejder borgerne med en lang række af kreative opgaver som vævning, syning, strikning og broderi. Produkterne bliver solgt videre til private og virksomheder. En gruppe af borgerne arbejder hver formiddag i IKEA med bl.a. at sortere varer og lægge varer på plads.
Din primære arbejdsopgave bliver at igangsætte og oplære borgerne i de kreative opgaver, strukturere deres opgaver og give dem pædagogisk støtte og vejledning undervejs i arbejdet. Det kan både være på Tekstilværkstedet og som jobcoach i IKEA. Samtidig skal du være med til at kvalitetssikre borgernes arbejde.
På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Alle borgere får derfor tilbudt kurser og læringsforløb som en del af deres dagtilbud for at give dem nye muligheder i livet. Tekstilværkstedet står for at afholde kurserne ’Køkken- og kaffemedarbejder’ og ’Arbejdstræning på arbejdsmarkedet’, som du kan være med til at tilrettelægge og gennemføre.
Om dig
• Du er uddannet pædagog og har en stærk pædagogisk faglighed
• Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
• Du tænder på design og kreativt arbejde og er gerne innovativ
• Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde
• Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og bosteder
• Du har gerne flair for IT og er habil bruger af Office-pakken.
Hvad kan vi tilbyde?
• Et udviklende og kreativt job med et stort potentiale
• Ansættelse i et lille team med fire andre kolleger, hvor du vil få stor indflydelse på dit daglige arbejde og værkstedet som dagtilbud
• Et større team af personaler på alle vores seks beskyttede værksteder med rig mulighed for sparring og erfaringsudveksling
• En aktiv, spændende og livlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og tidsbegrænset til 9 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter SL’s overenskomst for socialpædagoger med mulighed for at forhandle tillæg. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. juni 2016.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Troels Malthe Pedersen på tlf.: 51 64 83 61 eller Tekstilværkstedet på tlf.: 45 28 05 39 mellem kl. 8.00-14.00 i hverdagene.
Du kan læse mere om Tekstilværkstedet her
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit cv til jacinfo@gentofte.dk og skriv ’Ansøgning Tekstilværkstedet’ i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 1. april 2016, kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 13. april og evt. anden samtale den 15. april 2016.