Vi søger en funktionsleder til Nextjob, som er en særlig arbejdsmarkedsrettet afdeling for borgere med særlige behov i JAC. Nextjob drives som indtægtsdækket virksomhed og tilbyder erhvervsafklarende, kompetenceudviklende og jobrettede forløb til mennesker med særlige behov, herunder mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne og psykisk sårbare.
Nextjob har endvidere en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og tre produktionsvirksomheder, som tilbyder beskæftigelse til målgruppen med pædagogisk støtte fra jobcoaches. Der er ansat 20 personaler i Nextjob med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, som er inddelt i syv teams med base på forskellige lokationer.
Derudover vil vores rengøringsleder for vores rengøringstilbud i BRFkredit Lyngby referere til dig.
Om stillingen
Du skal være på forkant med nationale og kommunale udviklingstendenser på beskæftigelses- og handicapområdet og kunne omsætte og implementere ny lovgivning i Nextjob og ’geare’ organisationen til nye opgaver.
Du skal både kunne lede og sparre med personalegruppen, der hovedsageligt består af jobkonsulenter og jobcoaches med socialpædagogisk baggrund og være forretningsorienteret, da Nextjobs tre produktionsvirksomheder drives på markedsvilkår.
Du bliver en del af en ledergruppe, som består af en centerleder, fire funktionsledere og en kontorleder. Samlet har JAC 130 personaler ansat og servicerer 350 borgere dagligt. Som leder i Gentofte Kommune vil du automatisk blive en del af et stort ledernetværk og få mulighed for lederudvikling.
Vi vægter det psykiske arbejdsmiljø højt og tror på, at tillid mellem alle led i organisationen inspirerer både borgere og medarbejdere til læring og udvikling. Du skal have hjertet på rette sted, samtidig med at du skal kunne lede og sætte en retning sammen med teamet.
Vi lægger vægt på, at:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og ledererfaring, gerne inden for området
- Du gerne har erfaring fra arbejde med målgruppen og har indsigt i det socialfaglige/pædagogiske arbejdsfelt
- Du kan give faglig sparring til personalet på erhvervsafklaring og kompetenceudvikling af borgerne
- Du har strategiske og analytiske kompetencer i forhold til udvikling af organisationen
- Du har en åben og positiv personlighed, der kan skabe tillid og inspiration hos personale og samarbejdspartnere
- Du er fortrolig med at lede i en organisation med medstyrende teams
- Du er konfliktløsende, samarbejdende og beslutningsdygtig
- Du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation og dokumentation.
Den ideelle leder til Nextjob besidder de ovenstående kompetencer. Det er ikke sikkert, at du har alle kompetencerne, men hvis du har flere af dem, så prøv at søge alligevel.
Vi kan tilbyde:
- En erfaren ledergruppe, som understøtter hinanden i den daglige ledelse, hvilket også gælder vores nye lederkollega
- En aktiv, spændende og livlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
- En fantastisk personalegruppe, som har et godt internt samarbejde
- Faglig og personlig kompetenceudvikling.
JAC er en del af Social- & Handicap Drift i Gentofte Kommune, som varetager opgaver som etablering, drift og udvikling af bl.a. bo- og dagtilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, psykisk sygdom og socialt udsatte.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen forventes besat 1. januar 2016.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Ann-Christina Matzen på tlf.: 51 39 68 30 eller jobkonsulent Anette Storgaard Pedersen på tlf.: 25 33 62 93. Du kan læse mere om Nextjob på www.nextjob.dk og om JAC her på hjemmesiden.
Sådan søger du
Send din ansøgning, dit cv og eksamensbevis til jacinfo@gentofte.dk. Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2015, kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 23. oktober og anden samtale den 30. oktober 2015. Der vil være en test mellem første og anden samtale.