Vi udfører en lang række snedkeropgaver på bestilling – lige fra møbler og inventar til specialprodukter som fx balancebræt og armbræt. Vi er kendt for vores mere end 40årige produktion af bongotrommer, som vi sælger til institutioner og private.
Vi løser gerne specialopgaver, tager imod større og mindre bestillingsopgaver og samarbejder gerne med designere om prototyper og færdige produktioner.
Egen produktlinje
I de senere år har vi udviklet vores egen håndsnedkererede produktlinje, som bl.a. indeholder skærebrædder, rugbrødsform, madpincet, spaghettimåler, knagerækker og bogmærker.
Vi har et stort maskinværksted og arbejder også med finere træ- og snedkerarbejde i hånden. Vi anvender kvalitetstræ som bøg, cedertræ, ahorn, palisander og eg til vores produkter.
Pris
Vi giver gerne et uforpligtigende tilbud på en konkret opgave og plejer at kunne konkurrere på pris og kvalitet. Kontakt os for et tilbud. I er også velkomne til at kigge forbi vores værksted på Sandtoften 3-7 i Gentofte. Vi har åbent alle hverdage kl. 8.00-15.00.
Vores sociale profil
Snedkeriet er et beskyttet værksted, hvor medarbejderne har mange forskellige kompetencer, men alle har særlige behov og arbejder derfor med støtte fra pædagogisk personale. Værkstedets to professionelle snedkere sikrer, at vi leverer solide håndværksmæssige løsninger i høj kvalitet.
