Tegn til tale

Tegn til tale er et supplement til talesproget,
hvor du bruger tegn. På dette kursus vil du lære tegn til tale med udgangspunkt i dét, du er optaget af i din hverdag og i samfundet.

Billede af hænder

Vi skal hjælpe hinanden med at finde de rigtige tegn, lytte til hvad hinanden siger og have det sjovt og hyggeligt sammen.

Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange forskellige mennesker uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog. Tegn til tale bruger kropssprog, mimik og naturlige tegn. Tegnene forstås også internationalt.

Vi har to hold, hvor det ene henvender sig til dig, der til dagligt er i beskyttet beskæftigelse - eller i et aktivitets- og samværstilbud på Sandtoften. Det andet henvender sig til dig, der er i et aktivitets- og samværstilbud på Bank-Mikkelsens Vej.

Hvad kan du lære?

• At understøtte dit talesprog med tegn til tale
• At arbejde med tegn til tale gennem billeder, tegninger, spil, rim, remser og film
• Dagligdagstegn, som hjælper dig i hverdagen
• De andre kursister at kende og høre om deres dagligdag.

Undervisningssted

Det ene hold har undervisning i et kursuslokale på Sandtoften 3-7 i Gentofte. Det andet hold har undervisning på Bank-Mikkelsens Vej 15 i Gentofte.

Tidspunkt og deltagerantal

• Hver tirsdag kl. 13.15-14.00 fra d. 4. september 2018 til d. 23. april 2019. 
• Antal deltagere: 10-12.

Du får et kursusbevis for at have deltaget, når du afslutter kurset.