Det sunde arbejdsliv

Hvad kræver det af mig at være på en arbejdsplads og få et godt arbejde?

Foto af kursusmappe

I dette læringsforløb stiller vi skarpt på dine kompetencer og på hvilke arbejdsopgaver, der er på især produktionsarbejdspladser. Vi har fokus på hele dig og kommer derfor også omkring, hvordan du får et sundt liv i hverdagen og i arbejdslivet. Du lærer om produktionsarbejde, betydningen af kvalitet i dit arbejde og om at kunne få opgaverne færdige til tiden. Du lærer også om, hvilke krav og regler der er til dig på en arbejdsplads. Vi kommer fx omkring, hvordan du skal være klædt, og hvordan man taler til hinanden Som en del af undervisningen laver vi forumteater, hvor vi bl.a. gennemspiller en jobsamtale og samspil med kunder. For at se hvordan andre arbejdspladser arbejder med montageopgaver og med sundhed i det daglige, tager vi på besøg hos flere private virksomheder. Forløbet kan være med til at forberede dig til et job i en virksomhed udenfor JAC.

Hvad kan du lære?

• Hvad du kan bruge dine kompetencer til
• Hvordan en produktion foregår
• Om krav, normer og regler på en arbejdsplads
• Hvordan du får et sundt arbejdsliv.

Undervisningsform og sted

Læringsforløbet fi nder sted i et kursuslokale på
JAC’s produktionsværksted Vintappergården. Der er
undervisning én gang om ugen samt praktisk læring i
ugens løb.

Tidspunkt og deltagerantal

• Hver fredag kl. 9.00-14.30 fra d. 6. september 2019 til
d. 24. april 2020
• Antal deltagere: 5.
Du får et kursusbevis, når du har afsluttet forløbet.