Basismodul i snedkerarbejde

Har du en snedker gemt i maven?

Billede af snedkerværktøj

Dette læringsforløb er for dig, der gerne vil arbejde med træ og bruge dine hænder til at skabe produkter i træ. Du bliver introduceret til snedkerfaget og lærer samtidig, hvordan det er at være på en arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af krav og forventninger. 

Som en del af forløbet tager vi på virksomhedsbesøg for at se, hvordan andre arbejder.

Når du har fuldført basismodulet, har du mulighed for at tage en række maskinmoduler. Du aftaler med din underviser, hvilke du kan tage.

Hvad kan du lære?

• Om krav og regler på en arbejdsplads
• Om sikkerheden på et snedkeri
• Førstehjælp
• At skelne mellem træsorter, og hvad de kan bruges til
• At slibe, tilskære og samle træ.

Undervisningsform og sted

Læringsforløbet finder sted i et kursuslokale på JAC. Basismodulet strækker sig over en halv sæson med undervisning en gang om ugen samt praktisk læring på værkstedet i ugens løb.

Tidspunkt og deltagerantal

• Hver tirsdag kl. 9.00-14.30 fra d. 11. september 2018 til d. 11. december 2018
• Antal deltagere: 5-6.

Du skal igennem en praktisk prøve og får et kompetencebevis, når du afslutter modulerne.