Arbejdsrettede læringsforløb

De arbejdsrettede læringsforløb handler om at arbejde og være på en arbejdsplads. De er til dig, der gerne vil udvikle dig.

Vores arbejdsrettede læringsforløb handler alle om at arbejde og være på en arbejdsplads. Læringsforløbene tilrettelægges, så de passer til dig og dit læringstempo.

Se de enkelte læringsforløb i menuen til venstre.

Fælles temaer

I alle arbejdsrettede læringsforløb kommer vi omkring nogle temaer, som handler om arbejdskultur:

Sociale kompetencer
Du lærer om sociale spilleregler, relationer og det at indgå i fællesskaber.

Personlig fremtoning
Du lærer om personlig hygiejne, hvordan du klæder dig og taler i konkrete situationer.

Kommunikation
Du lærer at kunne udtrykke dig, forstå andres kommunikation, og hvordan man kommunikerer med andre.

Regelsættet på arbejdsmarkedet
Du lærer om de skrevne og uskrevne regler, der gælder både på det beskyttede og ordinære arbejdsmarked.

De dage, hvor der ikke er undervisning, vil du få praktisk læring på dit værksted som en del af forløbet. For at deltage i et læringsforløb skal du derfor arbejde på det værksted, som afholder læringsforløbet.

Du kan kun deltage på ét af de grønne arbejdsrettede læringsforløb på en sæson, men du kan sætte det sammen med et eller flere af de orange ’Personlige interessekurser’.
Du finder de personlige interessekurser her.