IKEA

Vi løser opgaver for IKEA, hvor du har mulighed for at arbejde en eller flere dage om ugen. 

Vil du gerne prøve kræfter med arbejdsopgaver i en stor virksomhed, så har du muligheden i IKEA. Her arbejder medarbejdere fra JAC's Tekstilværksted, Snedkerværksted og Vintappergården en eller flere dage om ugen. Et personale fra værkstederne følger med og støtter og vejleder i arbejdet. Efter arbejdet i IKEA vender du tilbage til værkstederne, hvor du arbejder om eftermiddagen.

Beskæftigelse på arbejdsmarkedet

Arbejdet i IKEA giver dig mulighed for at arbejde i en virksomhed på arbejdsmarkedet , men med den støtte og vejledning, du har brug for.

For at arbejde i IKEA skal du være indskrevet på Tekstilværkstedet, Snedkerværkstedet eller på Vintappergården. Hvis du gerne vil arbejde i IKEA, skal du kontakte personalet i dit dagtilbud.

Andre arbejdsopgaver

I IKEA kan du prøve at arbejde med noget andet, end du er vant til. Du kan for eksempel samle møbler, sortere returvarer, lægge varer på plads, rydde op, tørre hylder af og samle pap og papir. 

Du møder mange nye mennesker og bliver en del af IKEA’s personale. Du får din egen IKEA-t-shirt og et navneskilt og personalekort.

Arbejdstid

Du arbejder i IKEA fra kl. 9-12 og tager derefter tilbage til dit arbejde på Tekstilværkstedet, Snedkerværkstedet eller Vintappergården. Du kan selv vælge, hvor mange dage om ugen, du vil være i IKEA.

 

Kontakt

Vil du vide mere om at arbejde i IKEA, så kontakt:
 
Funktionsleder 
Troels Malthe Pedersen
Tlf.: 51 64 83 61
tmap@gentofte.dk