Beskyttet beskæftigelse

Vi har fem beskyttede værksteder, som er for dig, der på grund af et handicap har svært ved at være på det almindelige arbejdsmarked. På alle værksteder har du mulighed for at deltage i arbejdsrettede læringsforløb og forskellige kurser for at sikre, at du udvikler dig. 

På JAC's beskyttede værksteder arbejder du som på en almindelig arbejdsplads med at løse forskellige arbejdsopgaver. Formålet med beskyttet beskæftigelse er, at du får samme muligheder som alle andre mennesker for at bruge dine evner og få et indhold i tilværelsen. På vores værksteder får du den nødvendige pædagogiske og faglige støtte og vejledning i arbejdet.

Hvad kan du arbejde med?

Du kan arbejde med snedkerarbejde, vævning og syning. Vi har også et medieværksted, hvor du kan arbejde med film, foto og layout. Har du grønne fingre, tilbyder vi havearbejde på Mariebjerg Kirkegård i vores tilbud Vintappergården, der også byder på montagearbejde og arbejde i IKEA. På Vintappergården er der også fokus på din sundhed bl.a. med daglig motion. Endelig har vi også montage- og industriarbejde på vores Montageværksted. Læs mere om vores værksteder i menuen til venstre.

Kurser og læringsforløb

Uanset hvilket værksted du arbejder på, har du mulighed for at tage læringsforløb og kurser, så du kan udvikle dig og lære nyt. Læs mere om vores læringsforløb og kurser her.

Støttet beskæftigelse

Er du berettiget til beskyttet beskæftigelse, men ønsker at arbejde i en virksomhed, kan du læse mere under Støttet beskæftigelse.

Hvor bor vi?

Snedkeriet, Montageværkstedet, Tekstilværkstedet og Raatstof Medie ligger på Sandtoften, mens Vintappergården ligger ved Mariebjerg Kirkegård i Gentofte. 

Takster

Du kan se de enkelte tilbuds takster under hvert tilbud.

 

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende vores beskyttede beskæftigelsestilbud, så kontakt det enkelte tilbud eller:

Funktionsleder
Troels Malthe Pedersen
Tlf.: 51 64 83 61
tmap@gentofte.dk