Film- og fotoproduktion

Raatstof Medie er JAC's professionelle medieværksted. Vi tager fotos, producerer videoer og andre medieløsninger for virksomheder og for JAC.

Borger i Råtstof med kamera

Raatstof Medie kan løse film- og fotoopgaver for jeres virksomhed.  

Vi kan tilbyde at producere små film, som I fx skal bruge internt i virksomheden. Vi kan også tage portræt- og produktbilleder i vores fotostudie, som er handicapvenligt og specialindrettet, så alt kan styres via en iPad. Vi tager også gerne ud i jeres virksomhed, eller hvor der er behov for det. 

Vi tager meget gerne imod bestillingsopgaver. Kontakt os for mere information og et uforpligtigende tilbud. 

Se vores film

Her er Jakob
I 2017 har vi produceret vi to korte animationsfilm, der med udgangspunkt i karakteren ’Jakob’ illustrerer den proces og det samarbejde, du som borger skal deltage i, hvis du skal have hjælp fra kommunen.

De to film handler om Voksenudredningsmetoden (VUM) og Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO), som Gentofte Kommune bruger som redskaber til at afdække borgernes støttebehov, opstille mål for hjælpen og til at følge op på målene sammen med borgerne. Filmene skal gøre det lettere for borgere med særlige behov at forstå og derved også deltage i processen. 

Gå til film om VUM (på YouTube)

Gå til film om FKO (på YouTube)

 

Fra Gadgets til velfærdsteknologi
Filmen 'Fra gadgets til velfærdsteknologi' har vi lavet for Gentofte Kommune, Social & Handicapdrift. Her har vi sat en gruppe borgere og personale fra seks af Gentofte Kommunens handicaptilbud stævne i en rød sofa til en snak om deres brug af velfærdsteknologi. Filmen viser, at alle mennesker har stor glæde af kommunikationsredskaber som f.eks. iPad og iPhones, og særligt de grupper som har udfordringer i forhold til at vedligeholde og udvikle sociale netværk, udfordringer i forhold til verbal kommunikation eller funktionsnedsættelser i form af f.eks. ADHD. 

Gå til filmen 'Fra gadgets til velfærdsteknologi' (på YouTube)

Vores sociale profil

Raatstof Medie er en beskyttet arbejdsplads, hvor medarbejderne har mange forskellige kompetencer. Men alle har særlige behov og arbejder derfor med støtte fra pædagogisk personale.


Kontakt

For mere information om, hvad vi kan tilbyde, kontakt:

Funktionsleder 
Troels Malthe Pedersen
Tlf.: 51 64 83 61
tmap@gentofte.dk